Tidligere egen Hund.
Lotus
 

Lotus blev solgt d. 9/9-09 kl.09 (dette må da betyde lykke!)

Lotus var fra starten af blevet købt med henblik på videresalg. Hun er nu formidlet videre til et rigtig godt sted. Samme aften som hun flyttede ind hos den nye familie, var hun allerede faldet til. Om fredagen var den nye ejer og Lotus her til samtræning, og hun havde allerede en god fokus på den nye ejer og de passer rigtig godt til hinanden.

 

Tidligere hund i træning.
Baloo
Ejes af Dansk Blindesamfund.  

Baloo er født d. 27/1-09 og kommer fra Kennel Labjoy.


Baloo er eget af Dansk Blindesamfund og var den første førerhund jeg trænede for dem.

 Jeg afhentede Baloo d. 27 marts 09' hos opdrætteren. Baloo er af en helt anden støbning end de hunde, jeg selv tidligere har haft, da han var meget mere rolig og langtfra lige så energisk. Dette var dog kun en stor fordel til det han skulle bruges til, da en førerhund skal være rolig og utrolig velafbalanceret. Baloo havde et utroligt godt sind, da han var meget rolig og velovervejende. Han satte sig ned hvis han trængte til at "fordøje" nye indtryk, hvorimod mine tidligere hunde har kastet sig hæmningsløst ud i alt nyt. Så det at få Baloo og skulle træne ham, blev dejlig lærerigt og gav mig endnu mere indsigt i hundes individualitet og racemæssige forskelligheder.

I slutningen af juni måned 2010 bestod jeg KlikkerTræneruddannelsen hos Canis med Baloo og i starten af juli 2010 bestod Baloo prøven som førerhund.

I slutningen af Juli blev Baloo videreformidlet til en bruger, så nu er han i gang med hans, forhåbentlige gode og lange arbejdsliv. Han vil nu blive savnet lidt, den lille charmetrold!

Tidligere hund i træning.
Ninja
Ejes af Dansk Blindesamfund.  

Ninja tog jeg i træning for Dansk Blindesamfund d. 7 okt. 2010.

Ninja kom fra norsk blindesamfund, hvor de havde deres eget opdræt af førerhunde. Da han kom til mig var han ca. 2½ år, hvilket gør at han er lidt tungere at træne end f.eks. Baloo som jeg havde fra hvalp. Ninja havde umiddelbart ikke rigtig lært så meget ren træningsmæssig, for det eneste han stort set kunne var at sætte sig og så bare kigge. Ninja havde et dejligt sind og blev en rigtig god førerhund og jeg brugte ham ofte som terapi hund overfor andre hunde der ikke havde en hensigtsmæssig adfærd overfor andre hunde. Ninja er nu ude og tjene til føden som førerhund.

 

Tidligere hund i træning.
Makker
Ejes af Dansk Blindesamfund.  

Makker tog jeg i træning for Dansk Blindesamfund d. 4 februar 2011.

Makker kom direkte fra opdrætteren i en alder af ca. 1½ år. Han var opvokset med 9 andre hunde hos opdrætteren. Makker var lidt forbeholden over for andre hunde, hvilket jeg tror skyldes at de andre hunde hos opdrætteren havde holdt ham psykisk nede. Ninja som jeg havde i træning på det tidspunkt tog rigtig flot imod Makker og Makker fandt snart ud af at Ninja var en rigtig dejlig hund, han kunne lege med. Makker var utrolig lærenem, men meget psykisk blød, så næsten en direkte modsætning til Ninja. Makker er nu ude og tjene til føden som førerhund.

 

Tidligere hund i træning.
Basse
Kasseret som førerhund  

Basse tog jeg i træning for Dansk Blindesamfund d. 1 juni 2011.

Basse var en hittehund fra Nordjylland. Han var ca. 1½ år da han kom til mig. Han var en glad, kontaktsøgende og lærenem labrador blanding, men han blev desværre for usikker efter at han blev kastreret. Jeg valgte derfor at kassere ham som førerhund, da jeg ikke kunne stå inde for at træne ham færdig og udplacere ham hos en svagtseende eller blind. Basse er i dag en elsket familiehund på sjælland.

Nuværende Egen Hund  

Boss

Så gik den ikke længere. D. 9/8-11 købte jeg min egen hund.

Jeg har længe gået med planerne om at min næste hund skulle være en Bullmastiff og jeg har været ude og kigge hos flere opdrættere.

Valget faldt på en lille Brindlet fyr, som jeg har valgt at kalde Boss (hvad kan han ellers kaldes, når han skal passe på Godset når chefen ikke er der ;-) )

Mine planer og forventninger med Boss er store, da jeg gerne vil bruge ham som demo hund til hundetræning, som terapi hund overfor hunde med adfærdsproblemer overfor andre hunde og ja så selvfølgelig også som hyggehund, men nu må vi se hvad den lille fyr byder på. Indtil videre virker det fortrøstningsfuldt.